Crêpe kursus i Bretagne - Professionel træning

Crêpe træning hos Diwali i FrankrigDrømmer du om at åbne et crêperi, men mangler erfaring og know-how?
Hvis ja, kunne det være, at du skulle prøve et professionelt crêpe-kursus i Bretagne, Frankrig!

Der er flere steder i Frankrig, hvor man kan få træning af professionelle, men hvorfor ikke gøre det i crêpehovedstaden, Bretagne. Du finder hundredvis af crêperier i regionen, ikke mindst i Bretagnes hovedstad Rennes. Tag på inspirationstur og spis dig mæt i de franske pandekager, eller tilmeld dig et kursus i regionen.

Vi har selv været i træning hos Jean Sébastien Hay på hans crêperi, Diwali, i kystbyen Brest. Her lærte vi at lave dejen og udrulle crêpes på de franske crêpemaskiner med den teknik der er populær i Bretagne. Jean Sébastien har mere end 10 års erfaring med at lave crêpes, og har blandt andet startet crêperier i Singapore og Australien.

 

Om træningen

Et kursus kan vare alt fra en enkelt eftermiddag til flere dage. Det kommer helt an på hvor meget træning du har brug for. En ting er dog sikkert, du bliver ikke ekspert på en eftermiddag, men du kan lære de basale teknikker, som du kan øve videre på derhjemme.

Du får et diplom som et bevis på din træning, og naturligvis adgang til know-how om hvordan man laver en god dej, hvordan man former en god crêpe og ikke mindst hvordan man organiserer et crêperi. Jean Sébastien har brugt mange år på at lære hvad han ved.

Kontakt os på info@vapa.dk eller telefon 42613995, hvis du er interesseret i et crêpekursus i Frankrig.

 

Stedet: Crêperie Restaurant Diwali

Crêpe kursus og træning i BrestTræningen foregår på Crêperiet Diwali i byen Brest. Her er der et professionelt køkken med fire crêpemaskiner.

Hjemmeside: creperiediwali.free.fr

Adresse: 65 Rue Auguste Kervern, 29200 Brest, Frankrig

Ejer og køkkenchef: Jean Sébastien Hay

Sprog: Træningen foregår på engelsk eller fransk.

Stil: Som du nok kan se på billedet er restauranten inspireret af Indien, men bare rolig. Restauranten slår sig på originale Bretagne Crêpes, og derfor vil du lære de teknikker og opskrifter som bruges i Bretagne.