Vedligeholdelse af crêpe- og pandekagemaskine

Når du har taget din nye crêpemaskine i brug, finder du ud af, at pladen har brug for en smule vedligeholdelse og rengøring. Det er ikke svært, men det er vigtigt, for at du kan fortsætte med at lave lækre pandekager.

 

Inden du tager maskinen i brug første gang

I filmen nedenunder kan du se hvordan man vedligeholder sin crêpeplade. Det er også fremgangsmåden du skal følge, inden du tager maskinen i brug første gang. Du skal kun bruge en fedtudlægger, en slibesten en køkkensvamp og lidt olie.

 

Når der kommer en dejskorpe på pladen

På et tidspunkt vil pladen blive dækket af en skorpe, som kommer fra dejen. Selvom det kan ligne at pladen er begyndt at gå i stykker, skal du ikke være nervøs - det er bare dejrester. Tag din metal-pandekagevender (palet), og skrab så meget af skorpen af som muligt. Hvis du ikke får det hele af, kan du bruge sandpapir. Det ødelægger ikke pladen. Afslut ved at gennemgå processen, som vist i videoen.

Generelt skal du forsøge at holde pladen så ren som muligt, så brug din palet og ikke mindst din slibesten til at holde skorpen væk. Efter nogle år kan det være sværere at få skorpen væk, og så kan det være nødvendigt at få en professionel til at sandblæse det af.

 

Vedligeholdelse - på skrift

Hvis du ikke kan afspille videoen, kan du læse med her.

Det tager cirka 60-90 minutter at gennemgå denne rengøringsprocess. Du skal gennemføre følgende 5 trin inden du tager maskinen i brug første gang (men gentag 8 gange i stedet for 3) og altid efter du har skrabet dejrester af med slibesten. 

  1. Indstil temperaturen til 270°C og vent indtil det røde lys slukkes.
  2. Hæld en god spiseskefuld olie på midten af pladen.
  3. Spred olien ud på pladen i cirkelbevægelser med fedtudlæggeren. Varmen begynder nu at udvikle røg.
  4. Lad fedtet brænde i 5-10 minutter til pladen bliver brun og helt tør.
  5. Gentag trin 3 yderligere tre gange (otte, hvis det er første gang, inden brug). Brug mindre olie for hver gentagelse.

Husk at bruge olie uden tilsatte stoffer. Når du er færdig skulle pladen gerne være mørk og skinnende.